Velkommen til Trædrivhuset
Drivhuset sommeren 2007.
Sådan startede det.

Følg med i tilblivelsen af og livet i Trædrivhuset. Et værested der giver energi til sjælen.
God fornøjelse!
[Se sidste nyt nederst på siden]


I efteråret 2005 var jeg i gang med at renovere min gamle garage, og blev i den forbindelse nød til at købe 2 paller mursten. Desværre passede farven ikke til de gamle sten, så derfor havde jeg pludselig rigelig mursten stående.

En god nabo hvis far har haft gartneri, havde 500 m2 glas stående i sin lade, og har i øvrigt selv bygget et flot drivhus. Og jeg kunne bare få noget glas af ham hvis jeg ville bygge.

Så en uge efter garage projektet var færdigt, tog jeg beslutningen om at lave et rigtigt drivhus af træ. Så var det på internettet for at finde billeder og mulige løsninger, og dem er der ikke så mange af der, syntes jeg. Men jeg fandt da lidt på nogle engelske sider, og købte et par bøger om drivhuse med et par illustrende billeder. Så tegnede jeg en skitse af drivhuset ud fra målet på en gammel eksisterende sokkel (formentlig fra et gammelt maskinhus)
 
Jeg byggede en lav mur af mursten, og samtidig murede jeg en brønd op, som ligger 2 m fra den eksisterende sokkel. Brønden var før nede i græs niveau. Så var det til jem & fix og hente træ, skruer og en overfræser, og så gik arbejdet igang.
Alle stolper og rafter blev profil fræset på indersiden, og på ydersiden blev lavet et spor til glasset. Det tog et par dage. Og på ca 2 uger var det hele samlet, og jeg gik igang med vinduer og dører.

Vinduesrammerne blev lavet af de gamle vinduesrammer fra hovedbygningen. Træet var kernetræ i god stand, så det kunne saktens bruges. Dørene blev lavet af brædder, lister og en bundplade.


Det sidste strøg

Da endelig træet blev tørt malede jeg det, med stor hjælp fra familien - bla min svoger jesper, to gange med oliemaling. Derefter monterede jeg glasset i sanitets silicone. Det med sanitets silikonen var et råd fra naboen med glasset. Han har selv kittet sit, og har problemer med at glasset revner fordi drivhuset gir sig når det blæser.

Til sidst lagde jeg fliser i det hele. Der havde husets kone mest at skulle sige. Jeg ville gerne have haft nogle bede, men sådan blev det ikke. Konen fik ret, og det har vi ikke fortrudt siden. Nu kan man nemlig sidde 20 personer derinde, og flytte rundt med plantekasser- og borde som man vil. Det har givet en masse muligheder, og er nemt at holde.





Endelig færdig
Det første år ( 2006) var ikke så stor succes. Dels fordi glasset først kom i hen i juli måned, så vi kom ikke med fra starten. Det blev dog til mange timer derinde, hvor man rigtig kunne kikke på vinplanterne og drømme om hvordan det hele vil se ud om nogle år. Jeg tror også vi fik 5 tomater ud af det.....

I 2007 havde vi ret god succes med det meste. Jeg fik erfaret hvordan tomatplanten reagere på for meget og for lidt vand, gødning og sol, min agurk gik "agurk" fordi den ikke blev beskåret rigtigt, men ellers gik det rigtig godt. Vi måtte dele ud af både tomater og chilli frugter i den periode hvor "produktionen" toppede. Vi fik ikke taget så mange billeder fordi vi havde travlt med at lave køkken. Men det skal vi gøre fremover.





Ta et kik ind på denne hjemmeside: www.flotterier.dk

Sidste nyt

Sidst i august 2010

Høst tid i "driveren". Druerne er modne og søde. Der sker et eller andet med dem når de er modne......selve druen flækker i skindet. Det får insekterne til fadet og får klaserne til at mugne. Så der blev spist løst af de gode druer i en uges tid, så var de resterende 70 % af klaserne dårlige.

Men alt frodigheden i drivhuset gør det til et dejligt sted at opholde sig. Lidt jungleagtigt med høj fugtighed og dejligt lunt.

Stort billede under 2010


Blommetomaterne er røde nu, og hvis jeg havde taget billedet fra lidt større afstand, ville man se at der ikke er en eneste rød (eller halvrød) tomat i ca1 meters højde. Det skyldes et Laurits på 2 1/2 år har fået smag for dem. Han har sågar forsøgt sig at klatre op i en tomat plante, for at få fat i de supersøde tomater. Når vi kommer hjem fra vuggestue, går vi haverunde og spiser brombær, hindbær blommer (renekloder) og solbær. Og når vi kommer til drivhuset, er det armene over hovedet og så råbe ´jubiiiiiii.....smager mums`. De er bare SÅ gode.


De Polske tomater er også begyndt at modne. De 3 vi til nu har høstet er blevet skåret i skiver og serveret med rå hakket løg over. De er rigtig smagfulde og minderne fra Polen kommer frem, når man spiser dem. Min nabo som fik et par af planterne, syntes de var smattede, men jeg tror de lod dem hænge for længe på planterne.


Nyt emne
Nu er drivhuset efterhånden nogle år gammelt, så tidens tand begynder at kunne ses. Derfor er det på tide at der kommer lidt om det vedligehold jeg har lavet, og hvad der ellers er sket med træ og konstruktion hen af vejen.

Kik ind på "tidens tand"

Opdatering
Projektet med væg drivhuset er blevet opdateret med tekst og billeder d 7 juli. 2010